Godkendt af MS-København

By nepalms

Ja, her starter vi vores eventyr på en solrig plet i Århus, en fredag i september 2006. Mens jeg var på arbejde i dag, har Michael fundet frem til mailen fra MS, som fortalte, at vi er blevet godkendt af den danske afdeling. Dette betyder, at vores ansøgninger nu videresendes til kontoret i Silgadhi, hvor Michael måske (hvis de godkender ham) skal arbejde de næste par år. Det er en mærkelig følelse, at være nået så langt – fra en ansøgning afsendt med håb om udsendelse til pludselig at være et stykke nærmere på vejen mod en tilværelse i Nepal. Vi glæder os til at høre nærmere fra Nepal i løbet af de næste 2-3 uger!

Læg en kommentar