2064-100-30-6

 

Buddisternes største gumpa i Nepal lokaliseret i Boudhanath i Kathmandu. Her fanget i forskellige belysninger.

Ovenstående serie af numre repræsenterer et sammenfald af mærkedage, som meget vel kunne gå hen at blive det fremtidige hovedbrud for både numerologer, astrologer og konspirationsentusiaster verden over. Jeg forudsiger således, at denne talkombination inden for en overskuelig fremtid vil kunne blive det mest populære søgeord på Google og således overgå nuværende topscorere såsom sex (403.000.000 hits), religion (251.000.000 hits) og naturligvis også 9/11 (159.000.000 hits). Men kun her på siden vil forklaringen kunne findes… og lad os bare med det samme lade sløret falde for den ikke helt så kryptiske forklaring på disse tals oprindelse: 2064 er årstallet, som den nepalesiske kalender netop er skiftet til; 100 dage er der gået siden vores ankomst til Nepal; 30 år er alderen, som én af os netop har rundet, og 6 måneder er den tid, vi nu har levet et ærbart liv som ægtefolk. Og alt dette inden for blot syv kalenderdage… kan det affejes som blot et sammentræf, eller ligger der en større, mørkere sandhed bag…?

Badende bøfler og roende mand set fra en af de mange “lakeside”-restautanter i Pokhara.

Nå, men for nu at trivialisere den dramatiske indledning, så vi kan bevare den brede læsertilslutning til vores lille side (Michael og Tines Nepalside – 5 googlehits!), så udnyttede vi i sidste uge et lille afbræk i vores to måneders sprogkursus her i Kathmandu til at tage nogle dage til Pokhara. Her fik vi bl.a. fornøjelsen af at overvære, hvorledes nepaleserne fejrer nytår, da de lørdag d. 14. april (efter den gregorianske kalender) bevægede sig ind i år 2064, og bortset fra det udeblivende bombardement fra fyrværkeri var forskellen fra den danske variant til at overse. Også nepaleserne forstår at fejre tidens fremdrift på festlig og støjende manér, og selv om det da var ganske fornøjeligt at blive en mere eller mindre ufrivillig del af alle festlighederne, så var det måske ikke lige den type ophold, vi i udgangspunktet havde forestillet os. Efter første dag at have boet på et lille hotel nær begivenhedernes centrum, rykkede vi derfor lidt ud i periferien af byen, hvor vi fandt et yderst hyggeligt hotel drevet af nogle virkelystne kvinder, der ud over hoteldriften også opretholdt en kvindeorganisation, som bl.a. kunne tilbyde kvindelige bjergguides til kvindelige rejsende. Dette lyder måske ikke at noget særligt, men i et samfund, hvor kvinder til stadighed i voldsom grad er begrænset til de traditionelt kvindelige arbejdsnicher (måske med undtagelse af bygningsarbejde og lign. hvor kvinderne raskt væk benyttes som pakæsler, da de skal have mindre i løn end mænd!), må sådanne tiltag betragtes som meget visionære og løftefulde for kvindernes fremtidige rolle i samfundet. På dette hotel havde vi nogle yderst hyggelige dage, og på trods af lidt snue lykkedes det os da også at kravle de 800 højdemeter op på den nærmest bakketop, og kløgtige, som vi jo er, gjorde vi det naturligvis midt under den drænende middagshede. Men det var de tre liters tabte kropsvæske værd, og så fik vi da også rørt os lidt, inden vi vendte tilbage til det lidt stillestående liv på skolebænken i Kathmandu.

 

Michaels surpriseparty, der var lige ved at tage pusten fra æresgæsten…lige ved!

Temperaturerne ligger i disse forårsmåneder som regel mellem 22 og 30 grader i Kathmandu (som i det store hele deler temperaturkurve med Silgadhi), mens de DW’er, som har hjemme i lavlandet, allerede har fornøjelsen af temperaturer på op imod de 45 grader. De seneste uger har vi fået en lille forsmag på den kommende monsuntiden, der i lige linje med den generelle globale vejrsituation i disse år viste tænder noget tidligere og voldsommere end, hvad der må betragtes som god etikette. På undertegnedes 30-årsdag (som altså også var vores 6 måneders bryllupsdag), hvor vi traditionen tro havde planlagt at henlægge fejringen til de omkringliggende bakker med udsigt til de virkelige bjerge, regnede og tordnede det således meget af dagen. Og vi besluttede derfor at sætte Hiluxen i frigear og trille nedad bakken igen, for i stedet at fejre os med et godt måltid mad på en af byens uudtømmelige udvalg af gode og naturligvis rørende billige restauranter. Så vælger vi lige at overse, at det lykkedes os at blive eftertrykkeligt “væk” i Kathmandus væld af overbefærdede smågader, da vi skulle snørkle os tilbage til MS’ gæstehus!

Og jo, så har vi jo rundet de første 100 hektiske dage i vores ophold her i Nepal, hvilket naturligvis straks ansporer til refleksioner over fortid, fremtid, nutid, førdatid, førnutid osv. For mest centralt for vores ophold står jo nok vores igangværende sprogkursus, der må siges at være yderst afgørende for, hvorledes vores fremtid vil spænde af. Tiden her i Kathmandu med en lille afstikker til Afrika har været præget af mange omvæltninger og mange spændende og nye oplevelser, men vi kan begge mærke, at vi nu har brug for en mere fast hverdag væk fra Kathmandus på én gang anmassende og tillokkende byliv. Samtidig begynder bevidstheden om, at vi altså om under to uger er mere eller mindre overladt til os selv, og at vi herfra og fremefter vil skulle klare os mere eller mindre på nepalesisk i både vores sociale og professionelle liv – med undtagelse af vores samvær med vores kolleger og venner Peter og Karen i Silgadhi, for alvor at sætte sine spor i vores i forvejen travlt befærdede hjerner. Og ikke overraskende har vi måttet konstatere, at nepalesisk ikke er et sprog, man på blot to måneder lærer at begå sig flydende på. Én ting er skriftsystemet, der jo altså på ingen måde kan sammenlignes med vores romersk inspirerede bogstaveren. Dette har dog vist sig at være en overkommelig barriere for os begge, selv om vi begge stadig fremviser tilbøjeligheder til at kløjes i de tre forskellige Sa’er og Na’er for slet ikke at tale om Da, da, Dha, dha, Ta, ta, Tha og tha’erne, der lydeligt ligger klods op og ned ad hinanden (til venlig information kan jeg nævne, at alle konsonanter udtales med et efterfølgende A (udtales å som i så!), hvad mindre andet er angivet). Værre er det med bøjningen af de fantasmologistisk mange verber. For nepaleserne fik nemlig den fikse idé at udradere ordet ‘ikke’ fra deres ordforråd, da de satte sig ned og strikkede alle de forskellige dialekter fra de over hundrede forskellige etniske grupperinger sammen til et fælles modersmål. Dette betyder, at ALLE verber har forskellige udtalelser i hvv. positiv og negativ form OG i alle bøjningsformer (jeg, du (høj kaste), du (lav kaste) du (laveste kaste) ham/hun/den/det, vi….osv. osv) OG så naturligvis i alle de forskellige tider! Derudover kan man så glæde sig over, at sætningsstrukturen er fuldstændig bagvendt i forhold den danske eller engelske – lad mig give et illustrativt eksempel fra dagens lektier: It is necessary to raise the awareness about gender issues of both men and woman in Nepal. Den nepalesiske ordstilling vil så – her for nemheds skyld gengivet på dansk – se nogenlunde således ud: Nepal i bevidsthed mænd og kvinder begges kønslige problematikker om at øge nødvendigt er. På nepalesisk ville det så med min udmærkede håndskrift blive til:

 

Dertil hjælper det så heller ikke, at den region vil skal bo i, Doti, har en helt anden dialekt, end den gængse, vi her lærer, så, ja, problemer er der nok af, og dem kan vi så vælge at kløjes i, eller vi kan tro på, at vi, når vi først når frem, nok skal finde ud af det hele hen ad vejen. Vi vælger den sidstnævnte løsning…. det meste af tiden.

Motiv af kvinde på spadsertur i blomstrende uvejr – som set fra vores øjeblikkelige soveværelsesvindue. 

Netop som jeg forfatter dette indlæg åbner himlene sig endnu en gang efter en par dages tørvejr og efter et tordenskrald (på lokaldialekt: gaDyaang guDung) har revet pudset løs fra loftet truer en gedigen haglskylle med at trykke taget resten af vejen ind. Jo, her går det voldsomt for sig, når vejrliget folder sig ud, og så nåede vi desværre kun at redde halvdelen af vores vasketøj, så nu er det tid til at bevæge sig ud at se, om resten er skyllet væk. Til aften skal vi endnu en gang ud til Nepals største gumpa (buddistisk tempel), da i dag er Buddhas fødselsdag, og hvad kunne være mere passende end at fejre denne begivenhed sammen med byens mange overvejende tibetanske munke. Og så er det i dag tilmed fuldmåne og onsdag, hvilket omsat til nepalesisk dialekt bliver til buddhabaar… jeg siger ikke mere!